Ekornes

Dette er Ekornes

Historien om Ekornes

1934

Produktionen hos J.E. Ekornes Fjærfabrikk startede i 1934 med tre ansatte og maskiner fra Tyskland. Møbelindustrien i Sunnmøre (Vestnorge) var netop blevet etableret, og det var her, grundlæggeren Jens Ekornes fandt sine første kunder. Men fjedre til møbler og madrasser blev snart solgt over hele Norge. Der ventede større udfordringer. Da han først havde fået iværksat produktionen af fjedrene, var det vel bare naturligt, at hans interesse for selve madrasserne også skulle blive vakt. Og det skulle være noget andet end de tunge stålfjedermadrasser på træramme med dårlig snøring. På en udstilling så Jens Ekornes et engelsk madrasindlæg, som havde et stort antal fjedre bundet sammen på begge sider med stålspiraler. Han indså straks, at dette system også ville kunne bruges i ordinære madrasindlæg. Så snart han var kommet hjem, begyndte han at afprøve dette sammen med værkfører Nils Sjøholt, og snart kunne de præsentere den første Svane-madras. Fra nu af gik det over stok og sten med nye produkter, nye fabrikker og en stadig større medarbejderstab

 1935-38

Jens Ekornes præsenterer et nyt koncept for indlægsfjedre på den store møbeludstilling i Ålesund. Fjedrene var bundet sammen med stålspiraler, og indlægget viste sig at kunne bruges til både  møbelhynder og madrasser. De første Svane-madrasser kommer på markedet. De blev lanceret i tre versioner: Eva, Ideal og Rekord.

1946

Jens Ekornes rejser til USA, hvor han arbejder på en madrasfabrik for at lære mere om faget. Mens han er borte, tager brødrene Martin og Leif sig af forretningerne hjemme på Ikornnes. I USA køber Jens Ekornes maskiner til produktion af polstrede springmadrasser. Disse gør det muligt at rationalisere produktionen og dermed sænke Svane-madrassernes salgspris. Han har en ekspert med hjem fra USA, som hjælper ham med at opsætte maskinerne og oplære folk i at betjene dem.

1947

Fabrikken iværksætter også en produktion af møbeldele i træ, som skal bruges til sovesofaer og madrasunderlag.

1955

Madrasproduktionen var i god gænge på Ikornnes, og man havde også startet produktion af madrasser  i Bodø. Dette skete i forbindelse med realiseringen af regeringens plan for udvikling af Nordnorge.

1959

J.E. Ekornes AS startede produktion af skumplast. Dette indgår som en meget vigtig del af fabrikationen af Ekornes' egne madrasser og møbler, men skumplast bliver også produceret til salg på det generelle marked.

1962

Ekornes Fetsund uden for Oslo etableres. Her produceres der madrasser og møbler.

1 966

De første sofagrupper lanceredes fra Ekornes. Som den første møbelproducent i Norge distribuerer Ekornes information om sine produkter til hver eneste husstand landet over. Denne information kaldes "Svaneinformasjonen". Siden da er denne succes blevet fulgt op med årlig direkte udsendelse af et katalog fra Ekornes. Møbler blev nu lanceret under et mærkenavn. Ekornes-familien købte aktieselskabet Vik & Blindheim Møbelfabrikk AS, og firmanavnet ændredes  til Svane Møbler AS.

1967

Ekornes overtog produktionsrettighederne til Nirva-madrassen fra DFU. Tilsvarende rettigheder blev overtaget fra Steen & Strøm for Paradis-madrassens vedkommende.

Produktion af skumplast bliver iværksat på fabrikken i Fetsund. Der bliver bygget en fabrik til produktion af nålefilttæpper, og produktionen markedsføres via Tarkett/Fagertun AS.

1969

Madrasproduktionen blev flyttet fra Ikornnes til Fetsund. Ekornes lancerede sine første sofagrupper i læder.

1970

Ekornes ændrer strategi og koncentrerer sig om at sælge selektivt på det norske marked. Antallet af forhandlere reduceres fra ca. 1.200 til 200, og navnet på den lokale forhandler trykkes på de kataloger, der distribueres. Ekornes søger om patent på Stressless.

 1971

De første Stressless-stole kommer på markedet i Norge. Succesen med Stressless fører til kraftig ekspansion og automatisering i stålafdelingen. Med Stressless går Ekornes ind i sin mest ekspansive periode.

1972

Ekornes overtog produktionen af Helly Hansen's skumplastmadrasser. Disse markedsføres fortsat af Helly Hansen.

1974

Svane Møbler AS indledte et samarbejde med møbelvirksomheden Stranda Lenestolfabrikk AS og overtog 51 % af aktierne. Samme år skænkede Jens og Petrine Ekornes 3/4 af aktierne i J.E. Ekornes Fabrikker AS til en fond ved navn "Jens Ellingsen Ekornes og hustru Petrine Ekornes stiftelse til fremme av utviklingshjelp gjennom det Norske Misjonsselskap".

1975

Ekornes-gruppen passerede NOK 100 mio. i omsætning.

1976

Fetsund-anlægget blev hærget af brand. Nye fabriksfaciliteter opførtes i tidsrummet 1976-78. Svane Møbler AS blev hovedaktionær i Gjerde Møbler AS. Samme år blev Ekornes Grodås AS etableret med Svane Møbler AS som hovedaktionær.

1977

Ekornes-gruppen var nu blevet Skandinaviens største møbelproducent.

1978

Ekornes etablerede et samarbejde med møbelvirksomheden A. Huseby & Sønn AS i Våler om markedsføring, reklame og design. Ekornes/Huseby har fælles salgsapparat og permanent udstilling i Oslo og København. Efter at have kørt økonomisystem på edb-central siden 1974 trådte Ekornes i 1978 for alvor ind i edb-alderen. Systemer til online-edb blev anskaffet og implementeret til ordrebehandling, fakturering, statistik og produktionsstyring. Permanent kontor og udstilling blev etableret i Torggata 5-7 i Oslo.

1979

Ekornes indledte et samarbejde med den traditionsrige møbelvirksomhed P.I. Langlos Fabrikker AS, Stranda, og overtog 49 % af aktierne. Svane Møbler AS blev omregistreret under navnet Ekornes Møbler AS.

 1980

Stressless-serien rundede NOK 100 mio. i omsætning, og en ny milepæl var nået. Eksporten viser en positiv tendens. En treårig salgskampagne bliver indledt i USA via eksportfirmaet Westnofa. Siden da har USA været Ekornes' største eksportmarked. Ekornes tog sin nye administrationsbygning på 2.700 m2 med showroom, mødesal, kantine og kontorer i brug.

1982/83

Ejerstrukturen i Ekornes-gruppen blev ændret for at bringe alle selskaberne ind under reglerne for koncernbeskatning. Ekornes Møbler AS, som ejes af 2. generation i Ekornes-familien, købte A-aktierne i J.E. Ekornes Fabrikker AS og endvidere de B-aktier, som tilhørte fonden. Generationsskiftet var dermed gennemført. Ekornes Møbler AS var nu blevet ejer af over 90 % af J.E. Ekornes Fabrikker AS, Ekornes Grodås AS, Stranda Lenestolfabrikk AS, Gjerde Møbler AS og P.I. Langlos Fabrikker AS. (mindst 90 % er en forudsætning for koncernbeskatning). Udstillingsarealet i Bella Center i København bliver udvidet fra 250 m2 til 700 m2, og Ekornes opretter Europa-kontor under navnet J.E. Ekornes ApS.

 1983

Eksporten passerede NOK 100 mio., og Stressless nr. 500.000 blev registreret. Tiden var nu moden til at etablere salgsselskabet Ekornes Ltd. i England. Virksomhedens succes på eksportmarkederne vakte opsigt, og firmaet fik tildelt Eksportprisen for 1983. Det vedtoges at fusionere J.E. Ekornes Fabrikker AS og Ekornes Møbler AS. Navnet på det nye selskab er J.E. Ekornes AS.

1984

Virksomheden runder de 50. Jubilæet blev behørigt fejret af ansatte og kunder. I løbet af foråret blev 1500 møbelforhandlere og salgsmedarbejdere inviteret til hovedanlægget på Ikornnes for at få selskabets produkter præsenteret. Ekornes overtog aktiemajoriteten i Velledalen Fabrikker AS, og Ekornes købte også 75 % af aktierne i Ulferts AB i Tibro i Sverige. Produktionen ved afdelingen på Vik (tidligere Ekornes Møbler AS) blev flyttet til Velledalen-anlægget i Straumgjerde. Købet af Ulferts AB medførte en fordobling af gruppens produktionskapacitet, et udvidet varesortiment og adgang til en komplet salgsorganisation i Sverige og Storbritannien. Ved årets udgang var antallet af ansatte fordoblet fra 795 ved udgangen af 1983 til 1.585.

1985

Ekornes har nu aktiviteter på 8 fabriksanlæg i Norge og hos Ulferts AB i Sverige. I oktober 1985 overtog Ekornes også en møbelvirksomhed i Vesttyskland, Erpo  Möbelwerk J.E. Ekornes GmbH & Co. Ekornes købte de resterende 25 % af aktierne i Ulferts AB fra Asken AB og kom hermed op på at eje 100 %. Ekornes opprettede et salgsselskab i Finland, Oy Ekornes AB, og selskabet Ekornes Inc. i USA. I 1985 foretog Ekornes en kapitaludvidelse ved salg af 250.000 A-aktier og 250.000 B-aktier. (B-aktierne blev solgt af Ekornes-familien). Emissionens/aktiesalgets størrelse udgør i alt NOK 100 mio. Emissionen var tilrettelagt af Sunndal & Co. AS i samarbejde med Sunnmørsbanken AS og Christiania Bank og Kreditkasse AS. Emissionen tilførte J.E. Ekornes AS NOK 50 mio. i ny egenkapital. Det økonomiske resultat for 1985 brød den 50 år lange tradition for positive årsresultater ved at udvise et underskud for både J.E. Ekornes AS og koncernen.

1986

Det vedtoges ikke at udbetale udbytte for regnskabsåret 1985. Bestyrelsen besluttede imidlertid at foretage fondsemission ved at tildele én fondsaktie for hver to gamle aktier til nye aktionærer, som købte aktier ved fondsemissionen i april. I 2. halvår 1986 blev der vedtaget en plan til konsolidering og omstrukturering af koncernen, der så blev iværksat. Planen indebar en reduktion af antal produktionsenheder og en betydelig reduktion af antal ansatte både i Norge og i Sverige. Polstermøbler vil herefter blive produceret på 3 anlæg, Ekornes Erpo, Ulferts Stopp og Ekornes Stranda AS, idet sidstnævnte vil koncentrere sig om at producere polstermøbler i kombination med synligt træ i samarbejde med Ekornes Grodås AS. Skabsmøbelproduktionen med tilhørende bord- og spisestueprogram foregår på Ulferts Tre. Hvilestolsproduksjonen bliver koncentreret i Ikornnes, og produktion og salg af madrasser og polstermaterialer bliver henlagt til Fetsund. Ved udgangen af 1986 havde koncernen 1.665 ansatte.

1987

Adm. direktør Jens Petter Ekornes ophørte efter eget ønske i selskabet i oktober 1987. Samtidigt tiltrådte Bent Nilsson. Den strukturændring, bestyrelsen vedtog ved udgangen af 1986, blev fuldført i 1987. Dette har medført nedlæggelse af 3 produktionsenheder. Sengefabrikken i Tibro er flyttet til Fetsund, de to fabrikker på Stranda er slået sammen til én, og Velledalen Fabrikker AS er nedlagt. Endvidere er ansvaret for produktionen på Gjerde Fabrikker AS lagt direkte ind under fabrikschefen på  Ikornnes. 
Antallet af ansatte i koncernen blev reduceret med 228 personer. Der blev indgået aftale med selskabets bankforbindelser om konvertering af kortfristede valutalån til langfristet gæld på i alt NOK 110 mio.

1988

Fra årsskiftet 1987-88 blev salget i Sverige udskilt fra produktionsenheden i Sverige. Selskabets navn er Ekornes Sverige AB. De to trævarefabrikker i Tibro blev solgt, og der blev indgået en "sales/lease back"-aftale vedr. polsterfabrikken i Tibro. I årets løb skete der en reorganisering, idet de operative enheder blev organiseret i decentraliserede profitcentre. Hovedprincippet bag reorganiseringen består i at etablere rene hhv. produktions- og salgsselskaber, idet salgsselskaberne indkøber færdigvarer fra koncernens egne og samarbejdende produktionsselskaber for videresalg til forhandlere på deres respektive markeder. Ved udgangen af 1988 var antallet af ansatte i koncernen reduceret til 1.059 mod 1.437 ved årsskiftet 87/88.

1989

Efter at Ekornes havde afviklet skabsmøbelfabrikken i Tibro, involverede koncernen sig i et samarbejde med den danske plademøbelfabrik Domino A/S. Samarbejdet kom i gang i maj/juni 1989. Ekornes oprettede salgsselskab i Frankrig, Ekornes France S.A.R.L. Det nye salgsselskab var operativt fra 1. januar 1990. Madrasproduktionen i Bodø blev afviklet. 
Ekornes gik ind i Domino A/S i december 1989 med en ejerandel på 33 %. 
Ved udgangen af 1989 var der 979 ansatte i koncernen.

1990

På generalforsamlingen i juni 1990 trådte bestyrelsen og den adm. direktør tilbage, da deres forslag til refinansiering ikke kunne samle flertal. Der blev etableret en ny hestyrelse, og Jens Petter Ekornes påtog sig igen hvervet som administrerende direktør med øjeblikkelig virkning. Som følge af den gennemgående svage resultatudvikling i 1990 blev der gennemført en refinansieringsplan i løbet af 2. halvår i samarbejde med de største finansielle kreditorer.

1991

Det lykkes ikke at sælge Domino A/S i Danmark, og efter akkordforhandlinger fandt selskabet det på sin plads at indgive konkursbegæring i februar 1991. Produktionen blev overført til Huseby AS, og samarbejdet med Huseby blev genoptaget. Koncernen arbejdede i 1991 videre med gennemførelsen af den handlingsplan, som blev udarbejdet i 1990 for at forbedre de økonomiske resultater. I februar vedtog bestyrelsen at flytte træforarbejdningen fra Stranda til Grodås. 
Antallet af ansatte var 739 ved udgangen af 1991.

1992

I løbet af 1992 blev der foretaget to kapitalnedsættelser hos J.E. Ekornes AS. På generalforsamlingen den 29. juni blev aktiekapitalen på NOK 72.073.880,- nedskrevet til 0,-. Provenuet fra nedsættelsen blev anvendt til dækning af tab, som ikke kunne dækkes på anden måde. Kapitalnedsættelsen skete ved indløsning af aktierne. Familien Ekornes' konvertible lån på NOK 2.700.000,- blev konverteret til aktier. Den nye aktiekapital udgjorde herefter NOK 2.052.000,-. På selskabets generalforsamling den 5. oktober 1992 vedtoges det også at nedskrive aktiekapitalen på NOK 2.052.000,-. Begge disse kapitalnedsættelser blev gennemført ved indløsning af aktierne. Samtidig med sidstnævnte kapitalnedsættelse blev der tegnet 1.026.000 nye aktier i selskabet, hver med et pålydende på NOK 1,-. Disse aktier udgjorde selskabets aktiekapital pr. 31. december 1992. Ekornes-gruppen kan opvise et overskud for første gang siden 1984. 
Antallet af ansatte ved årets udgang er 786.

1993

Kreditkassen og dele af familien Ekornes bliver hovedaktionærer med hhv. 70 % og 30 % via holdingselskabet Ekornes Invest AS. Udvidelse af aktiekapitalen i J.E. Ekornes AS til NOK 30 mio. Nedskrivning af ansvarlig lånekapital på NOK 70 mio. og realkreditlån med NOK 3 mio.Konvertering af realkreditlån i CBK på NOK 32 mio. til nyt ansvarligt lån samt ydelse af nyt ansvarligt lån fra SND på NOK 20 mio. Egenkapitalen forbedres med NOK 102 mio. og er igen positiv. Antallet af ansatte ved årets udgang er 711.

1994

Virksomheden runder de 60. Produktionsanlægget i Tyskland (Erpo) bliver solgt i september. Ekornes har nu 4 produktionsanlæg, alle i Norge.

  • Ekornes Fetsund AS, Fetsund: Produktion af madrasser og skumplast.
  • J.E. Ekornes AS, Ikornnes: Produktion af Stressless stole og sofaer, samt skumplast.
  • Ekornes Stranda AS, Stranda: Produktion af sofaer.
  • Ekornes Grodås AS, Grodås: Produktion af trækomponenter, mest som underleverancer til Stranda og Ikornnes.

Salgsselskaberne i Sverige og Danmark bliver nedlagt, og salgs-/markedsoperationerne bliver samlet under en fælles paraply, Ekornes Skandinavia AS, med kontor ved hovedadm. på Ikornnes. Ekornes Invest AS ændrer navn til Ekornes AS og bliver moderselskab i koncernen. 
Aktiekapitalen i Ekornes AS udvides til NOK 29.331.980,-. 
Aktierne ejes af Christiania Management AS (69,9 %) og familien Ekornes (29,9 %) samt en del minoritetsaktionærer (0,2 %), som har byttet deres aktier i J.E. Ekornes AS til aktier i Ekornes AS. 
J.E. Ekornes AS ejes herefter 100 % af Ekornes AS. Det tidligere Ekornes AS skifter navn til Ekornes Fonds AS. Resultatet i Ekornes for 1994 bliver det bedste i selskabets historie med NOK 64, 4 mio. i overskud efter nettofinansomkostninger, hvilket er en forbedring i forhold til 1993 på NOK 47,3 mio. Antallet af ansatte ved årets udgang er 639. 

1995

Ekornes AS søger den 10. februar 1995 om at blive noteret på børsen i Oslo. Ansøgningen blev godkendt den 1. marts 1995. Ekornes AS gennemfører offentlig kapitalforhøjelse og aktiesalg. Tegningsperiode/købsperiode 6.-17. marts 1995. Selskabets aktiekapital udgør efter kapitaludvidelsen NOK 32.231.980,- fordelt på 6.446.396 aktier a NOK 5,-. Selskabets største aktionær er Christiania Management AS. Første kursnoteringsdato på børsen i Oslo var den 6. april. Bedste driftsresultat i Ekornes' historie med NOK 79,6 mio.

1996

I januar 1996 blev Ekornes AS ændret til Ekornes ASA iht. til en ændring af den norske aktieselskabslov som led i tilpasningen til EØS-aftalen. Pr. 1. maj overtager Ekornes driften hos Utgård Mestermøbler AS, Hareid, og lejer lokalerne. Ekornes Hareid AS blev etableret den 25. april 1996 med en aktiekapital på NOK 3.000.000,-. Aktierne ejes af Ekornes ASA. Ekornes ASA har købt anlæg og grunde tilhørende Jarnes & Krokå, Ikofisk-anlægget og Signe Langdals ejendom - alle naboejendomme til anlægget på Ikornnes. 60-års-jubilæum for Svane-madrassen med lancering af ny madraskollektion. 
25-års-jubilæum for Stressless. 25. juni blev Nils-Fredrik Drabløs ansat som administrerende direktør i Ekornes ASA. Fra samme tidspunkt at regne blev Jens Petter Ekornes ansat som koncernchef. Kraftig kapacitetsøgning ved anlægget på Ikornnes. Antal nyansatte ca. 80 i alt på Ikornnes. Fordobling af kapaciteten ved Fetsund i løbet af efteråret med 40 nyansatte. Færdiggørelse af ombygning og indkøring af anlægget på Stranda. Investering ca. NOK 12,0 mio. Anlægget på Stranda fremstår som en af verdens mest moderne møbelfabrikker. Rekordresultat for tredje år i træk med NOK 121,8 mio. (før skat). Ledelsen og bestyrelsen beslutter at udbetale en bonus på en halv månedsløn til samtlige ansatte. Udgift ca. NOK 8 mio. 
Årsomsætning 1996 NOK 796 mio. Antal ansatte 914.

1997

På den ordinære generalforsamling i Ekornes ASA den 17. marts blev det besluttet at købe AS Vestlandske Møbler. Købet sker ved rettet kapitalforhøjelse mod tidligere ejere af Vestlandske. Den nye aktiekapital i Ekornes ASA udgør herefter NOK 33.308.720,-. Generalforsamlingen beslutter, at aktierne i Ekornes ASA opsplittes i fem fra et pålydende på NOK 5,- til NOK 1,-. Antallet af aktier efter opsplitningen udgør 33.308.720.