Ekornes tager 14 på fratrædelsesordning ind igen efter god ordreindgang.

Sendt den

Ordreindgangen er bedre end forventet for Ekornes. 14 medarbejdere på fratrædelsesordning i Sykkylven bliver nu taget ind i produktionen igen, som følge af dette.
Ordreindgangen er bedre end forventet for Ekornes. 14 medarbejdere på fratrædelsesordning i Sykkylven bliver nu taget ind i produktionen igen, som følge af dette.

- Det er positivt for vores ansatte og for hele koncernen, siger viceadministrerende direktør Øyvind Tørlen.

Ekornes øger nu produktionskapaciteten, når det gælder Stressless®-stole, fra 960 stole dagligt til 1140 stole dagligt, hvilket falder i tråd med den løbende ordreindgang. På Stressless®-sofaen bliver kapaciteten nedjusteret fra 400 til 350 siddepladser dagligt.

- Vi kan se på markedet, at der nu er større efterspørgsel efter stole, end til større siddegrupper. Vi tilpasser os hurtigt og øger derfor produktionen af Stressless®-stole, siger Tørlen.

I første kvartal i år var ordreindgangen i Ekornes-koncernen på 707 millioner kroner. Ordreindgangen på samme tid sidste år var på 747millioner kroner. Årsagen til den specielt gode ordreindgang i første kvartal 2008, var knyttet til varslet prisstigning. Til sammenligning var ordreindgangen i første kvartal 2007 på 659 millioner kroner. (Opgivede tal for 2009 er foreløbige og for øvrigt med brug af faste/samme valutakurser for at give en sammenligningsmulighed.)

Af det samlede antal ansatte i Ekornes på ca. 1500, arbejder ca. 1300 på fabriksanlæggene i Norge. Der er stadig knyttet usikkerhed til det internationale møbelmarked. Ekornes arbejder for at komme styrket ud af finanskrisen med bedre konkurrancekraft.

- Vi er optimistiske når det gælder fremtiden. Men i dag er vi først og fremmest meget glade for de 14 ansatte, som nu kommer tilbage i arbejde, siger Øyvind Tørlen.