Solidt årsresultat fra Ekornes

Sendt den

Trods lavkonjunkturerne øger Ekornes omsætningen. Starten på 2009 er også lovende.
Trods lavkonjunkturerne øger Ekornes omsætningen. Starten på 2009 er også lovende.

Ekornes øgede omsætningen i 2008 med 3,9 procent, sammenlignet med 2007. I alt omsatte koncernen for NOK 2.673 mio. Trods et vanskeligt marked leverer virksomheden også et stærkt ordinært resultat før skat på NOK 497,0 mio., mod NOK 444,1 mio. i 2007.

Det er opløftende tal efter et halvår, som har været meget vanskeligt for den norske møbelbranche. Ved udgangen af 2008 nedjusterede Ekornes sin produktionskapacitet ved at indføre 4-dages uge i samråd med medarbejdernes tillidsmænd. Koncernen planlægger også at nedlægge sofafabrikken i Stranda, og flytte produktionen derfra til sin nuværende fabrik i Hareid. Desuden er der varslet opsigelser og permitteringer (fratrædelsesordninger) på de resterende fabrikker.

Resultaterne er derfor et positivt signal for de omkring 1.300 Ekornes-ansatte, som efter nedskæringer arbejder på koncernens seks norske fabrikker.

- Det stabile resultat fra 2008, kombineret med en positiv tendens i ordreindgangen i 2009, giver en tryghed om, at Ekornes har en solid position på et turbulent marked, siger viceadministrerende direktør Øyvind Tørlen. Han siger, at det er meget beklageligt, at det været nødvendigt at opsige og gennemføre fratrædelsesordninger for medarbejderne i Ekornes, men understreger, at selskabet er afhængig af at tilpasse kapaciteten for at bevare konkurrenceevnen, og dermed fortsat være en solid arbejdsplads for de ansatte.

Ordreindgangen i januar 2009 var på NOK 273 mio., mod NOK 247 mio. i januar 2008.